Hvad søger du?

Sådan bygger man en sænketunnel

Sådan bygger man en sænketunnel

Princippet med at bygge som en sænketunnel er et gennemprøvet og veletableret koncept. Både Øresundsforbindelsen og den kommende Femern-Bælt-forbindelse er sænketunneler. Ligesom dem vil en evt. kommende havnetunnel komme til at bestå af betonelementer, der lægges milimeterpræcist på havbunden og derefter dækkes til.

Miljø- og klimavenlig metode

Metoden er både miljø- og klimavenlig, da man ved at omstille tunnel-elementfabrikken ved Femern til havnetunnelen slipper for at bruge ressourcer på at bygge en helt ny fabrik samtidig med, at man udnytter den store ekspertise, der er opbygget.

Læs mere om tunnelfabrikken ved Femern her

Bygger på kendt teknologi

Princippet med at bygge som en sænketunnel er et gennemprøvet og veletableret koncept. Produktionen af elementer til en evt. kommende havnetunnel vil nemlig bygge på kendt teknologi fra byggeriet af den kommende Femern Bælt-forbindelse samt Øresundsforbindelsen mellem Danmark og Sverige. Samtidig bliver der hele tiden optimeret og videreudviklet på teknologier og metoder, så de tilpasser sig projektet og fremtidens krav.

Støbning af tunnelelementer i Rødby

Selvom en havnetunnel vil skulle ligge som en sænketunnel i København, foregår en stor del af arbejdet på Lolland. Til tunnelen skal der nemlig støbes et større antal elementer på tunnelelementfabrikken i Rødby.

Produktion efter samlebåndsprincip

Produktionen foregår efter et samlebåndsprincip. Hvert element består af en række segmenter og for at producere et segment samles et skelet af armering til en armeringskurv. Armeringskurven skubbes så videre ind i fabrikkens støbeforme. Når armeringskurven og støbeforme er samlet, støbes betonen. Samtidig begynder produktionen af det næste segments armeringskurv. Når betonen er hærdet tilstrækkeligt, fjernes støbeforme, og det støbte segment skubbes frem, så der bliver plads til næste armeringskurv. Sådan fortsætter processen, indtil elementet står færdigt i tørdokken uden for fabrikken.

Tunnelelement ligger klar i tørdokken

Når et tunnelelement ligger klar i tørdokken, forsegles det i begge ender, og tørdokken fyldes med vand. Herefter monteres der pontoner på elementet, før slæbebåde bugserer det ud af arbejdshavnen. Når elementerne når deres slutdestination øst for København, lægges de millimeterpræcist på havbunden og dækkes herefter til.

Metoden er både miljø- og klimavenlig, da man ved at genbruge tunnelelementfabrikken ved Femern til havnetunnelen ikke bruger ressourcer på at bygge en helt ny fabrik og samtidig udnytter den store ekspertise, der er opbygget.

 

Læs mere om sænketunneler her.

Sprog: Dansk

Sprog: Dansk